Min personlige karrierehistorie…indtil videre

En af de ting, der virker stærkest i karriererådgivning og i vejledningssituationer generelt er almengørelse. At se, at andre står i samme situation som en selv, og se deres løsninger, giver os blod på tanden til at ændre vores situation. Derfor får du her min personlige karrierehistorie. Den siger nemlig også meget om, hvilken tilgang til karriererådgivning, du vil møde i min virksomhed. Hvilket menneskesyn, der ligger bag Bryder Karriere. Det vil aldrig være direkte sammenligneligt, når vi arbejder case-baseret, men jeg håber alligevel, du vil bruge refleksionerne og de elementer, der giver mening for dig, som inspiration til mere opsøgende jobsøgning og mere styring i dit eget arbejdsliv.

En start efter bogen

De første seks år af mit arbejdsliv forløb mere eller mindre smertefrit og almindeligt.

Kort fortalt, så har jeg på papiret en klassisk underviserprofil med universitetsuddannelse i dansk og engelsk. Jeg har altid haft stor ærefrygt for at arbejde som gymnasielærer og valgte det derfor fra, da jeg blev færdiguddannet. I stedet begyndte jeg mit arbejdsliv indenfor studie- og karrierevejledning, som også indeholdte en del undervisning. Derefter gik jeg videre til at undervise på en højskole. Et job som også kom i stand via opsøgende jobsøgning, viste det sig, da jeg nogle år senere kiggede tilbage i mit arbejdsliv for at afdække, om jeg egentlig tidligere havde udøvet opsøgende jobsøgning. I løbet af de første seks år efter min uddannelse kan man samlet set sige, at jeg primært udførte undervisning, danskfagligt arbejde og relationsarbejde, i brancher med kvinder som majoritet, på semioffentlige arbejdspladser.

Det første faglige skifte blev til flere

Men så fulgte 3½ år, hvor jeg udelukkende havde korttidsansættelser med ledighed imellem. Det begyndte med, at jeg fik blæsende stress og sagde mit job som højskolelærer op med kort varsel. Fagligt skiftede jeg spor første gang efter den arbejdsrelaterede stresssygemelding, der igangsatte årene med stop-and-go. Et overgangsjob som kirkesanger gjorde, at jeg genfandt arbejdsglæden. Det var et skønt job, men ikke med timer nok til den indtægt, jeg gerne ville have. Samtidig var vores første barn på vej, og da den graviditet og fødsel blev noget af en rutsjetur, hvor vi endte med at miste hende to måneder gammel, stod jeg på bar bund fagligt såvel som personligt, og med endnu et hul i CV’et.

Derefter fulgte endnu en kort, men god ansættelse – denne gang i et sprogcenter – og så en ny graviditet og barsel, som gik bedre.

Så der stod jeg

Efter at være begyndt helt traditionelt på arbejdsmarkedet med faste ansættelser i rimelighed indenfor mit felt, var mit arbejdsliv i løbet af 3-4 år blevet til en fragmenteret omgang stop-and-go.

Da min 2. barsel udløb, og jeg igen stod ledig, trængte jeg til at få fast grund under fødderne. Og jeg havde brug for at flytte mig væk fra de brancher, jeg havde været i indtil da. Det var både et personligt og et fagligt ønske.

Derfor deltog jeg i et kursus via min A-kasse, som handlede om selv at opsøge jobs i små og mellemstore private virksomheder. Efter kurset var jeg fagligt tændt, men savnede de konkrete redskaber til at gå videre. Jeg måtte udvikle og optimere redskaberne selv, efterhånden som jeg fik brug for dem i min jobsøgning. Dengang var fremgangsmåden ikke en formuleret trin-for-trin model, men grundtrinnene dengang var fuldstændig de samme, som de er i min virksomheds fokus på opsøgende jobsøgning og på humanistisk salg.

Jeg ville ud i et stort skifte

Da ønsket om et stort skifte mentalt blev en realitet for mig selv, formulerede jeg et par dogmer for mit kommende brancheskifte:

jeg ville fjerne mig selv fra undervisningen
jeg ville opsøge mere maskuline arbejdsmiljøer
jeg ville prøve at arbejde i det private erhvervsliv

Det første dogme handlede om, hvad jeg trængte til at lave lidt mindre af: undervisning. De to andre handlede om, hvad jeg var tiltrukket af. Jeg havde på det tidspunkt en formodning om, at mit energiniveau eller drive efter resultater ville passe godt i et mere maskulint præget privat erhvervsliv. Derfor prøvede jeg at gå efter nogle brancher, der var så langt fra det, jeg kom fra, som muligt: klassiske mandefag i det private erhvervsliv.

De valg kan jeg trække på smilebåndet af i dag, men det var en effektfuld grænse at sætte, fordi de valg igangsatte konkrete aktiviteter samt afgrænsede mit arbejde med at finde et nyt job.

Succes med en ny type jobsøgning

Fremgangsmåden resulterede for mig i en fastansættelse i en for mig ny branche og med andre opgaver, end jeg tidligere havde haft, efter 3-4 måneders jobsøgning hen over en sommerferie. Det var en utrolig succesoplevelse at kunne skabe relationer selv. At have dialog med virksomheder i en jobsøgning, som ellers traditionelt er præget af lukkede døre. At føle sig betydningsfuld og værd at ansætte igen.

Mange tror, at de skal kunne formulere deres drømmejob og derefter kun gå efter det. Men har du kun et drømmejob i livet? Er sandheden ikke nærmere, at du søger det, du kender til.

Nysgerrig nok til at opsøge noget nyt

I mit brancheskift var jeg nysgerrig på noget nyt, og den nysgerrighed førte til viden lidt efter lidt, selvom jeg startede som novice på det private erhvervsliv og ikke havde formuleret et drømmejob ud fra en passion. Mit tilfældige valg af klassiske mandefag i det private erhvervsliv blev kvalificeret gennem research og kaffemøder. Jeg prøvede altså at gøre det tilfældige og mere eller mindre fordomsfulde valg mere bevidst ved at tilføje viden. Sådan at jeg på et tidspunkt ville kunne sige ja tak til en ansættelse på et nogenlunde oplyst grundlag.

Det var altså ikke afgørende for mig, hvad virksomhederne, som jeg valgte at kontakte, producerede eller beskæftigede sig med, så længe jeg etisk kunne stå nogenlunde inde for det, og så længe der var behagelige mennesker involveret. Jeg var overbevist om, at mine kompetencer kunne bruges mange steder, hvis jeg blot kunne få lov at prøve.

Så fra slutningen af april, hvor jeg tog kurset i min A-kasse om SMV’er, og til jeg begyndte det nye job midt i september, en periode på fire måneder med aktiv jobsøgning i tre på grund af sommerferie i juli, anvendte jeg både opsøgende jobsøgning og fortsatte den traditionelle jobsøgning.

Resultaterne – antallet af samtaler – talte sit eget sprog.

Traditionel jobsøgning	Opsøgende jobsøgning
96 ansøgninger	70 researchede virksomheder
4 samtaler	10 kaffemøder med direktører
20-45 minutter	30-45 minutter
2-4 konkurrenter til stillingen	Ingen konkurrenter
Kontakter der lykkedes: 4%	Kontakter der lykkedes: 14%

Mit første job i det private erhvervsliv

Ved det 7. kaffemøde endte jeg med at forhandle en fastansættelse på 33 timer ugentligt på plads med et rådgivende ingeniørfirma, hvor jeg skulle arbejde med kommunikation, administration og personale.

Virksomheden havde haft en kommunikationsansat i 15 timer om ugen i forvejen. Men vedkommende ville gerne tage mere uddannelse, så jeg ramte helt tilfældigt en god timing. Derudover var virksomheden startet i en mindre by, men havde nu vokset sig så stor, at den største afdeling lå i Aarhus. Virksomhedens administrative anker sad dog stadig i den lille by, så de havde brug for en administrationsmakker på det største kontor. Sidst men ikke mindst meldte jeg ud, at jeg gerne ville arbejde med personale/HR. Derfor fik jeg HR-opgaver i det små, som kunne vokse efterhånden. Den type opgaver kræver tillid, og det var rart for mig, at der var et udviklingspotentiale i stillingen.

I tre år var jeg ansat, og så kom COVID-19 epidemien og satte en skræk i livet på mange. Jeg blev fyret pga. frygt for nedgang i byggebranchen. I hvert fald på papiret. Jeg tror også, der var andre grunde – fx organisationsændringer og mangel på enighed om retningen for HR mellem mig og virksomheden. Efter en enkelt dags indadvendt tid til at fordøje beskeden om fyringen, kunne jeg heldigvis mærke, at jeg var klar til at rykke videre i arbejdslivet.

Opsøgende kontakt er også godt til andet end jobsøgning

Både for at finde jobbet, i dagligdagen på kontoret og efter fyringen anvendte jeg metoden til opsøgende jobsøgning. For opsøgende jobsøgning er i virkeligheden en kompetence til at opsøge viden og netværk, som ikke bortfalder igen. Det er mere end blot jobsøgning.

Da jeg blev opsagt, gik jeg i gang igen. Eller jeg fortsatte med at være nysgerrig, kan man sige. Jeg forsøgte igen at sætte ord på, hvor jeg gerne ville hen, og begyndte så systematisk at opsøge kontakter og danne mig netværk i en potentielt kommende branche.

Et nyt kapitel – et nyt blik

I mellemtiden flyttede mit billede på, hvordan arbejdslivet bør være, sig drastisk. Da jeg igen skulle søge job, ar det uundgåeligt for mig, og for os som familie, at det skulle være slut med ræset mod tiden. Jeg havde siddet i busser og stirret på klokken for at regne ud, om jeg kom for sent til at hente børn i dagplejen. Vi havde oplevet mistrivsel for vores børnehavebarn, en uendelig træthed i hverdagens trummerum, og et stort behov for at være mere sammen i hverdagen. Også selvom vi kun havde hhv. 37 og 30 timer om ugen i ansættelse. En luksus for en del familier. Men det var bare ikke nok. Blot det at køre væk hver morgen, bruge transporttid, savne tid hele tiden, have trætte børn (og voksne) hele tiden. Det blev for meget.

En kort snak med en tidligere netværkskontakt gjorde, at jeg fik muligheden for freelance arbejde, da de faktisk manglede en underviser. Da virksomheden så ikke kunne lønne mig, før jeg var momsregistreret – det vil sige havde et CVR-nummer og var registreret som selvstændig – oprettede jeg et CVR-nummer og blev selvstændig i stedet for lønmodtager.

Pludselig fik jeg muligheden for både at tjene penge og kunne prioritere vores børns trivsel.

Jeg reducerede min transporttid, kunne arbejde hjemmefra eller fra kontorfællesskab 500 meter fra vores hjem. Pludselig gav arbejdslivet mening, og der var ikke længere en usund konkurrence mellem arbejde og privatliv. Vi er stadig udmattede af og til. Hvem er ikke det? Og min mand har og fortsætter med at have 37 timers ansættelse og transporttid. Men det er på en noget anden skala nu, hvor vi selv tilrettelægger det meste. For eksempel kan jeg sige til mine kunder, at jeg er ret fleksibel og nogle gange tager aftener i brug til undervisning og samtaler, men eftermiddagene er for det meste hellige for mig. Fra kl. 14.30 og til kl. 19 er jeg børnenes, og jeg har også muligheden for at tage fridage med dem. Lave åndssvage projekter med omdannelse af papkasser, bare sidde og hænge foran fjerneren og ae hinanden, eller hvad vi nu har behov for. Nærmest hver dag. Det er ægte luksus!

Det er ikke for alle at have egen virksomhed. Men for nu drømmer jeg arbejdsmæssigt ikke om andet end at fortsætte med at være selvstændig erhvervsdrivende. Det virker for indeværende som den helt rigtige hylde for mig. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at arbejde fagligt med jobsøgning og karriere. De to ting kan godt sameksistere på den måde, jeg vil have det.

Husk også, at mekanismerne i jobsøgning er nogenlunde de samme på tværs af brancher, og at jeg derfor naturligvis også rådgiver om andet end jobsøgning målrettet SMV’er, deltidsjobs og iværksætteri. Du kan komme til Bryder Karriere med dine behov, forslag og ønsker, og i langt de fleste tilfælde kan jeg hjælpe dig. Mener jeg ikke, at jeg kan hjælpe dig, peger jeg dig videre.

Mit håb er, at du kan lade dig inspirere af min historie. Måske tage lidt mod med fra den. Mod til at gøre tingene en lille smule anderledes end du plejer, selvom det er nyt og udenfor din kontrol.