“Efter et intensivt forløb med Lena, kan jeg kun sige, at alt forløb fantastisk, og tilrettelæggelse, afvikling og samarbejde gik op i en højere enhed. Lena har ikke bare styr på sine ting; hun har det vildeste overblik, og ikke en eneste gang vaklede hun eller var i tvivl om hvor i forløbet, vi befandt os.
Lena forstår at medtage sig selv i forløbet, og krydrer undervisningen med personlige anekdoter og erfaringer, hvilket gør hende nærværende og yderst sympatisk. Jeg har efter 20 år som grafiker valgt at tage en ny uddannelse, og stod nu derfor igen som ”grøn” på arbejdsmarkedet.
Efter undervisningen med Lena ved roret føler jeg mig styrket i mine kompetencer, og sidder tilbage med uvurderlige værktøjer til min fremtidige jobsøgning.”