Specialdesignede forløb
Bryder Karriere skaber specialdesignede forløb for beskæftigelsesbranchen, konsulenthuse, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Du er også velkommen, hvis du hører til i en anden branche.
Bryder Karriere skaber specialdesignede forløb for beskæftigelsesbranchen, konsulenthuse, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Du er også velkommen, hvis du hører til i en anden branche.
Forløbene indeholder altid facilitering eller undervisning. Jeres medarbejdere eller medlemmer/kursister får langt mest ud af ny viden, hvis de arbejder med det hands on og får feedback, så det nye så vidt muligt mestres efter endt forløb. Emnerne kan være:
Har du idéer til andre emner, du gerne vil skabe et samarbejde om, så tag kontakt. Jeg siger fra og henviser til andre, hvis jeg ikke selv kan løse opgaven.
Basiskursus i ansøgning, CV og jobsøgningsstrategier for gymnasielærere i job, der ønsker et job- eller brancheskifte, via deres fagforening Gymnasieskolernes Lærerforening, GL. 4 årlige kurser, der hver indeholder 2,5 timers online kursus for op til 50 deltagere samt 1½ times individuel feedback på ansøgningsmateriale i grupper 3-4 uger efter.
Heldagskursus for en mindre fagforenings rådgivere, der havde brug for fokus på deres vejledningskompetence, da de kommer fra andre baggrunde.
Kurset indeholdt systemisk vejledningsteori, jobsøgningsstrategier, viden om arbejdsmarkedet nu og i fremtiden samt et supervisionsredskab. Fuldt didaktiseret.
2,5 timers online undervisning, som kører to gange om året for gymnasielærere i job, der overvejer at skifte branche. Kurset er et inspirationskursus.
Kurset baserer sig på data for sporskifte samt cases og emner som løn og tilgangen til andre brancher, da kursisterne sjældent har søgt andre jobs end i gymnasieskolerne.
1 times oplæg og debat om tilgange til jobsøgning for ledige kursusdeltagere, der som afslutning på et kursus gennem konsulenthuset KPI Communications skal finde en virksomhedspraktik indenfor digital markedsføring i en virksomhed.
1 times webinar for ca. 150 deltagere i samarbejde med foreningen Levs socialrådgiver om jobsøgning efter at have været kortere eller længere tid – ofte år – på den økonomiske kompensationsordning for løn kaldet tabt arbejdsfortjeneste.
CV og ansøgning som jobsøgningsstrategi bør suppleres med opsøgende jobsøgning. Det underholder jeg tit seniorer med gennem Senior Erhvervs landsdækkende afdelinger, hvor der både er plads til oplæg og individuelle samtaler.
2 timers oplæg om brancheskifte for mennesker midt i livet hos PowerJobsøgerne Grenaa og Aarhus. Tematikkerne er både opsøgende jobsøgning, at sætte jobsøgningen fri, at kunne oversætte sine kompetencer, jobsøgningen som en kompetence i sig selv og mere til.
3 timers klasseundervisning med teori, øvelser, gruppearbejde og debat for næsten færdiguddannede studerende på 1½ års professionsbacheloroverbygning hos IBA – International Business Academy/Erhvervsakademi Kolding.
2 timers undervisning for kreative iværksættere i Viborg med fokus på at have et bijob ved siden af eget CVR-nummer. Iværksætteri indeholder i en opstart ofte et bijob, men bijobbet er ikke nødvendigvis et onde. Det er en måde at skabe et bæredygtigt arbejdsliv på.