Freelance-samarbejde

Et samarbejde med Bryder Karriere om facilitering eller karriererådgivning som konsulentydelse tilpasses kundens og jeres kunders behov. Derfor tilbyder jeg både færdige forløb samt at undervise eller rådgive ud fra jeres koncept. Et samarbejde kan derfor både foregå som konsulentydelse og som periodisk deltidsansættelse, og kontrakter kan dække en dag eller en årrække og alt derimellem.

Bryder Karriere samarbejder med beskæftigelsesbranchen, konsulenthuse, fagbevægelsen, politiske partier, festivaler, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Du er også velkommen, hvis du hører hjemme i en anden branche.

Kontakt mig for mere information
Lena Bryder, der tilbyder freelancesamarbejde til erhverskunder
badge fra sansefestival i Odder 2025

Sansefestival 2025

Facilitator for “Ordets Hus” til Sansefestival, som er en festival, der forløber over 2 dage – fredag og lørdag.

Jeg præsenterede oplægsholdere, slusede tilhørere ind og ud samt modererede en skønlitterær samtale med forfatter Hanne Marie Houkjær om hendes bog Lysninger (2024). Til slut faciliterede jeg festivalens afslutningsdebat, som var en samtale mellem tre oplægsholdere, mig og publikum om emnerne fællesskab, demokrati og digitalisering.

Gennem små og store forestillinger, workshops, musik, kunst og design blev byen forvandlet til et sanseligt eksperimentarium, hvor fællesskab, nærvær og kreativitet var i centrum.

Lena Bryder, der arbejder med begrebet karriereforældre, i et vindue

Skal jeg støtte dit arrangement?

Har du et arrangement, der mangler enten en viden, jeg har, eller en neutral facilitator, så overvej at bruge en erfaren underviser og livlig debattør frem for en kendis.

Facilitering er en kunstform. Nogle gange kræver det viden, andre gange rigtig gode didaktiske evner og at kunne lede et rum gennem et forløb.

Vil du læse mere om at bruge mig som facilitator eller moderator?

Læs mere her >

forsiden fra oplægget Jobmagerens vej i job

Jobmagerens vej i job

Ekstern underviser i 2023 for Akademikerne, der er anden aktør for et af landets største jobcentre.

Forløbet “Jobmagerens vej i job” er målrettet ledige nyuddannede med videregående uddannelse fra professionsbachelor til ph.d. og omhandler opsøgende jobsøgning i små og mellemstore virksomheder for højtuddannede. Forløbet består af 3 dage x 3 timers online undervisning, 14 dages hjemmearbejde med at opsøge virksomheder og 3 timers undervisning med fysisk fremmøde til slut.

Jeg underviser i Akademikernes materiale, som jeg også halvårligt er med til at videreudvikle.

EH erhvervshus Midtjyllands logo

SMV:Pro

Jeg er godkendt som rådgiver i SMV:Pro-programmet indenfor ”Strategi og forretningsplan” og ”Ledelse og organisation”, og derfor kan jeg tilbyde erhvervssamarbejder, hvor I får refusion af 50% af udgifterne.

Emnet kunne være, om og hvordan intern karriere, som er tilknytning i stedet for fastholdelse i HR-arbejdet, kan vækste jeres mindre eller mellemstore private virksomhed.

Samarbejder resulterer i udviklingsplaner som fundament for, at virksomheden sidenhen selv implementerer. Der er altid mulighed for at fortsætte et samarbejde efter projektet på andre vilkår.

Læs mere her >

Aflastning af medarbejdere

Det kan være mere fleksibelt at indgå freelance-samarbejder end at ansætte en ny medarbejder. Hos Bryder Karriere kan du aftale korterevarende freelance-samarbejder indenfor:

  • outplacement af opsagte medarbejdere
  • rådighedssamtaler for nyledige
  • undervisning eller oplæg for medarbejderne eller jeres kunder.
forside fra forløbet Skab værdi i en SMV, som jeg har undervist

Skab værdi i en SMV

Ekstern underviser i 2021 og 2022 for Akademikerne, der tilbyder kurset “Skab værdi i en SMV” via puljemidler til landets jobcentre.

Forløbet er målrettet ledige med videregående uddannelse og min. 26 ugers ledighed og omhandler opsøgende jobsøgning i små og mellemstore virksomheder for højtuddannede. Forløbet består af 5 dage x 2,75 timers online undervisning.

Jeg underviser i Akademikernes materiale, hvori min Kontakt-model for opsøgende jobsøgning indgår.

Book et uforpligtende møde

Er du interesseret i karriererådgivning som konsulentydelse, stiller jeg gerne op til et uforpligtende møde.
 
Ring til mig i dag på tlf. +45 30 41 14 71
eller skriv til mig på mail lena@bryderkarriere.dk
Karriererådgiver Lena Bryder