Fremtidens jobsøgning er opsøgende

Tag styringen i arbejdslivet

Karriererådgivning til beskæftigelsesbranchen, iværksættere og til private.

Rådgivning og facilitering til alle, der af lyst eller nød skal ændre deres arbejdsliv eller deres rutiner på arbejde. Baseret på fakta og statistik, viden om udviklingen på arbejdsmarkedet for forskellige målgrupper samt vejledningsteoretiske og didaktiske værktøjer. Leveret med karisma!

Sæt i gang
happy-face som jeg selv har tegnet

Jobsøgning er ikke en stillestående størrelse. Den ændrer sig.

På fremtidens arbejdsmarked vil opsøgende jobsøgning fylde mere, fordi vores arbejdsmarked flytter sig meget og i flere retninger. Diversiteten i arbejdstid og -vilkår, arbejdsopgaver og stillingsbetegnelser er vokset støt. Derfor er deltid med forskellige timetal også en del af fremtiden. Den skal nemlig rumme mange flere typer medarbejdere end tidligere. Medarbejdermangel er også en del af fremtiden. Manglen kan variere med fødselstal og konjunktur, men det, vi oplever nu, er en mangel på bestemte faggrupper samtidig med en mangel på individer. De, der mangler jobs, har ikke nødvendigvis kompetencerne, som efterspørges, hvor der er mangel. Og arbejdsgiverne kender ikke de forskellige profiler, de vil kunne bruge til en bestemt opgave. Derfor er der i store dele af fremtidens arbejdsmarked brug for at gå mere opsøgende til værks både som jobsøger og virksomhed.

Samlet set er det moderne arbejdsmarked præget af multiple bevægelser og flerstemmige tendenser. På fremtidens arbejdsmarked vil vi derfor se en øget individualisering i sammensætningen af arbejdsliv.

Traditionel jobsøgning

Monolog
Lægger ansvaret fra os, når vi trykker send
Lader udkommet være op til andre
Venter
Asymmetrisk/hierarkisk relation

Uopfordret ansøgning

Monolog
Lægger ansvaret fra os, når vi trykker send
Lader udkommet være op til andre
Venter
Asymmetrisk/hierarkisk relation
Du følger den traditionelle jobsøgning

Opsøgende jobsøgning

Dialog
Vi tager ansvar for kontakten
Påvirker udkommet selv
Handler
Symmetrisk/ligeværdig relation
Du er medskaber i dit arbejdsliv

Det siger andre …

Sine-Roenberg-Hansen-GL

Sine Rønberg Hansen
Konsulent, Gymnasieskolernes Lærerforening
24-1-2024

“Lena kører virtuelle kurser for GL, hvor hun på 2½ time med højt tempo, dyb indsigt og gode værktøjer hjælper vores medlemmer med at få lavet skarpt og målrettet ansøgningsmateriale. Kurserne får altid gode evalueringer med vægt på Lenas formidlingsevne, autoritet og viden – og ikke mindst på at de hjælper vores medlemmer videre i jobsøgningen.

Vi anbefaler også Lena som karrierevejleder til de af vores ledige medlemmer der søger målrettet mod SMV’er. Dialogen, samarbejdet og ’tilskæringen’ af kurserne foregår effektivt og ‘to-the-point’ og alle aftaler bliver overholdt, ligesom Lena bidrager med sparring og udvikling. Jeg kan på det varmeste anbefale Lena.”

profil af en mand som erstatning for et rigtigt billede

Morten
15-1-2024

“Jeg var havnet i et kludret dilemma på min seneste arbejdsplads og følte mig nødsaget til at forlade min stilling, hvorpå min arbejdsgiver behandlede mig rigtig dårligt. Efter et følgende sygdomsforløb og pause fra arbejdsmarkedet havde jeg svært ved, hvordan jeg skulle forklare situationen, hvis potentielle fremtidige arbejdsgivere skulle spørge ind til den til eventuelle jobsamtaler.

Her hjalp Lena mig med at se tingene i et nyt perspektiv, så jeg havde en professionel og menneskelig forklaring klar. Hun var meget hjælpsom og gav mig en række gode formuleringsforslag, som derpå blev testet til to jobsamtaler. I begge tilfælde gik jeg videre til anden samtale og endte faktisk med at få det ene job.”

profil af en kvinde som erstatning for et rigtigt billede

Marit Lyngshede og Lina Bannerholt
Jobcenter Aarhus
11-12-2023

“Lena har fungeret som underviser på Jobcenter Aarhus’ forløb for højtuddannede ledige: Jobmagerens vej i job. Samarbejdet med Lena opleves som værende positivt, med udgangspunkt i hendes engagerende, tilstedeværende og motiverende undervisningsform.

Lena er en yderst professionel og behagelig samarbejdspartner, der formår at skabe tryghed og tillid i hendes tilstedeværelse og samtidigt med et højt niveau af faglighed.”

Seneste nyt fra bloggen

Humanistisk salg

Humanistisk salg   Salg. Mange bakker og siger “tak, men nej tak” blot ved det lille ord. Der er mange konnotationer til salg, og åbenbart...

Læs mere
Iværksætterhjælp

Iværksætterhjælp   Privatkunder eller erhvervskunder? Der er rift om kunderne i privatkundesegmentet, og da det ikke er her, min ekspertise ligger, rådgiver jeg ikke herom....

Læs mere
Outplacement

Outplacement At komme videre efter en opsigelse Hvor ofte har du oplevet at blive opsagt? Fyret. Det er et vilkår, som de fleste af os...

Læs mere