Uopfordret ansøgning er ikke det samme som uopfordret jobsøgning
Når du arbejder med uopfordrede ansøgninger, slipper du produktet og lægger ansvaret fra dig, så snart du trykker send.
Fra at være aktiv går du til at være i en venteposition. Du lægger din skæbne i andres hænder og kan ikke længere påvirke, hvordan modtageren opfatter dig.
Kort sagt, ved at sende skriftlige uopfordrede ansøgninger uden at have haft en grundig dialog med virksomhederne, slipper du tøjlerne netop på det punkt i jobsøgningsprocessen, hvor du har behov for at holde godt fast i dem.
Så selvom det kaldes uopfordret ansøgning, så går du faktisk fuldstændig den samme vej som i traditionel jobsøgning, som primært består af opslåede stillinger, skriftlige ansøgninger og CV’er. Du risikerer i bedste fald mange afslag og i værste fald slet ingen svar.
Hvad er alternativet? Uopfordret jobsøgning. Både til dig i job og til dig, der er ledig.

Uopfordret ansøgning
Monolog
Lægger ansvaret fra os, når vi trykker send
Lader udkommet være op til andre
Venter
Asymmetrisk/hierarkisk relation
Du følger den traditionelle jobsøgning
Uopfordret jobsøgning
Dialog
Vi tager ansvar for kontakten
Påvirker udkommet selv
Handler
Symmetrisk/ligeværdig relation
Du er medskaber i dit arbejdsliv
Uopfordret jobsøgning handler om kontakt
I uopfordret jobsøgning er det primære formål, at du kommer i kontakt med arbejdsgivere – hvad enten du er i job eller er ledig. Men ikke for at bede om et job. For at lære mere om deres faglige udfordringer i virksomheden og hvilke arbejdsopgaver, de har, og for at udvide dit netværk.
Når du taler med et andet menneske om noget fagligt, I har til fælles, skal jobmulighederne nok komme.
Savner du en fremgangsmåde, så tag et kig på min trin for trin-model.
Fordele ved uopfordret jobsøgning
- Du vælger 100% selv, hvilke jobs du går efter
- Du kan kontakte virksomheder, selvom de ikke har et stillingsopslag
- Du konkurrerer typisk ikke med andre ansøgere
- Du bliver mindre skuffet over afslag
- Du får en følelse af at være attraktiv som medarbejder
- Du løber aldrig tør for muligheder
- Du har ikke tid til at holde dig eksklusivt til én virksomhed
- Du får jævnligt feedback på din profil fra folk med ansættelseskompetence
- Du lærer nye brancher, stillingstyper og opgavetyper at kende
- Du øver dine jobsøgningskompetencer
- Du gør din jobsøgning sjovere og mere levende
Vil du læse mere om uopfordret jobsøgning, så download e-bogen herunder.

Det siger andre…

Cathrine K., 26-11-21

Lin, 5-6-2021
Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig?
Du kan downloade en e-bog om uopfordret jobsøgning ovenfor.
Du kan finde kurser og et online videokursusforløb om uopfordret jobsøgning, og du kan naturligvis supplere dem med andre af mine produkter, hvis du ønsker den personlige sparring på din jobsøgning, hvad end du er ledig eller i job.
Ring til mig i dag +45 30 41 14 71
eller skriv til mig lena@bryderkarriere.dk
