Flere og flere muligheder
Der er opstået flere og flere muligheder for mænd og kvinder på barsel. Det bedste og største, som jeg har kendskab til er Inspired Beyond Babies. De laver events for mennesker på barsel, der søger et fagligt indspark som modstykke til mos og bleer.
Brug dine medforældre
Derudover er der mødre- og fædregrupper, som er rigtig gode til at inspirere hinanden. Udover at dele jeres fødselsoplevelser med hinanden kan I bruge hinanden til at diskutere arbejdslivstemaerne. De der har lyst, kunne fortælle om en positiv oplevelse fra deres arbejdsliv, samt hvordan de deltog i den. I kunne også aftale, at næste gang I mødes, så taler I om tiden efter jeres barsler.
Almengørelse fjerner tabuisering
Indenfor vejledningsteori er almengørelse et stort begreb. Det betyder helt simpelt, at I ved at dele jeres oplevelser af fx at have trang til igen at komme på arbejde, almengør problematikken og fjerner en eventuel tabuisering. Emnet kunne også være ledighed efter barsel, hvordan tilpasser jeg mit arbejdsliv til bebs’ behov eller andre ting.
Hvad gør du?
Jeg vil rigtig gerne høre forslag om lignende initiativer fra jer, der godt kan lide, at der også sker noget ved siden af samværet med barnet under barslerne.