Hvor klar skal man være?
At søge nyt job er en proces. Og ofte en proces, man bliver opmærksom på sent i forløbet. Man forsøger fra begyndelsen at planlægge sin tid og sine arbejdsopgaver. Men der er indsigter og aha-oplevelser, som former din jobsøgning efterhånden.
Som karriererådgiver fortæller mennesker i mit netværk mig ofte om deres jobsøgning eller tanker om arbejdsliv, når jeg møder dem. I skolen og børnehaven, hvor jeg afleverer og henter mine børn. I Kvickly, på kontoret, til sammenkomster med venner og familie. Jeg lytter mest.
Ting tager den tid, ting tager
For man kan ikke tvinge en person til at springe trin over i deres proces. Så selvom jeg ved, hvor de står, og hvilke tiltag der vil kunne rykke dem, så er jeg holdt op med at buse ud med det. For de står i en proces, som jeg ikke har ret til at ændre i, med mindre de ønsker det og giver udtryk for at være klar til at modtage. Ofte har de brug for luft ved at fortælle om deres proces, så ligesom læger til familiefester lytter til skavanker fra andre gæster, lytter jeg til tanker om arbejdsliv. Hvis de bare skal have luft, er min opgave at lytte. Jeg kan give et lille input. Lidt at tænke over. Men basalt set, så skal de være klar, før de kan tage imod tiltag til deres egen proces. Og det er ikke altid tilfældet, når jeg møder dem. Her er det naturligvis en luksus at være privat karriererådgiver og ikke være underlagt Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, som jobcentre og A-kasser arbejder efter.
Den gode feedback på arbejdspladser fungerer lige sådan. Har jeg bedt om feedback fra kolleger og har defineret, hvad de gerne må fokusere på, så er jeg langt mere tilbøjelig til at modtage kritikken. Både ros og forbedringsforslag. Men får jeg et godt råd uden at have bedt om det, så risikerer det at ramme helt ved siden af eller ramme et ømt punkt. Lige sådan, når jeg giver råd til andre. Det er en balance, som vi ikke kan stoppe med at være opmærksomme på, fordi omgivelserne og relationerne og betingelserne for den situation, vi mødes i, hele tiden forandrer sig.
Så hvornår er man klar? Hvor klar skal man være?
Jeg har for nylig talt med en tidligere kunde, som nu vil i gang med noget opsøgende jobsøgning. Hun nævnte det straks i telefonen, og jeg ved, vi har talt om det i hendes tidligere forløb, hvor hun dog ikke var klar til at gå den vej. Derfor stoppede jeg op, da jeg hørte, at hun nævnte det, og spurgte ind til hendes proces: ”Tidligere hjalp jeg dig med ansøgning og CV. Hvad har fået dig til at skifte fokus?”. Jeg ville have hende til at italesætte, om hun valgte den opsøgende jobsøgning bevidst til. Om hun havde haft en slags åbenbaring, der førte hende den vej. Om hun var klar til at tage imod arbejdsopgaver og turde prøve noget nyt i sin jobsøgning.
Hun svarede ja, og vi gik i gang. Men ”klar” er ikke nødvendigvis et mål. Det er begyndelsen på en ny proces, hvor der også vil komme udfordringer. Også dem bliver vi klar til at gå i gang med.
