Og spørger de mon til, hvornår vi skal have det næste barn?
Har du nogensinde stillet dig selv de spørgsmål?
Ligebehandlingsloven fastslår, at du ikke må forskelsbehandles på grund af graviditet. Den bedste måde at sikre sig mod forskelsbehandling er, hvis arbejdsgiveren slet ikke kender til graviditeten.
Hvis du alligevel oplyser om din graviditet i ansættelsesprocessen, løber du en stor risiko for at blive valgt fra i ansættelsesprocessen. Det vil selvfølgelig være ulovligt, men i praksis er det utroligt svært at bevise, at det er graviditeten, der har bevirket, at du ikke fik jobbet.
https://www.djoef.dk/r-aa-dgivning/ans-ae-ttelsesvilk-aa-r/boernogbarsel/barselsregler-og-rettigheder.aspx
Der må vi mødre og fædre simpelthen ”slå koldt vand i blodet”. Vi kan alligevel sjældent ændre hverken til eller fra.
Ja, det er typisk sværere at finde nyt job som ledig kvinde, hvis du har ingen eller ét barn og er i den fødedygtige alder. Det kan nogle få ord i dit CV sandsynligvis ikke ændre på. Det bliver nemt så utrolig privat eller personligt, hvis du begynder at folde dig ud i sætninger om graviditet og ansættelser. Så det vil jeg gerne fraråde. Selvom man godt kan få lyst til at få et par ting på det rene, når man føler sig eller ligefrem bliver uretfærdigt behandlet.
I forhold til hvad arbejdsgiveren vil tænke, synes jeg, vi skal lade os inspirere af den nærværende diversitetssnak. Vi skal alle være her, og vi har alle ret til et godt liv. De liv behøver ikke være ens. Vi kan alligevel ikke lave om på, om vi skal have børn eller ej. Eller det vil sige; det kan vi godt. Men vil vi?
Graviditet og barsel bør ikke være noget, andre baserer bedømmelsen af os som faglige personer på. Der er vi nødt til at være optimister og en smule naive for at tro på, at andre ser vores faglighed for, hvad den er, og ikke sorterer os fra på andre faktorer. Hvad end den faktor så er, at vi er i den fødedygtige alder, ikke oprindeligt kommer fra DK, læsper eller andet, som kan være en hæmsko for den, der ansætter.
Ja, det kan være dårlig timing i arbejdsgiverens øjne eller i din/jeres privatøkonomi med en barsel. Men vil det holde dig fra at få et barn?
Så mit bedste råd er at være så tydelig som muligt omkring samarbejdet med arbejdsgiveren samt have registreret dine barsler på LinkedIn og i dit CV. Vil du se eksempler på, hvordan du kan gøre det, så læs med her.
Den store ligestillingskamp i erhvervslivet er ikke noget, du ene person kan vinde. Den kæmper vi sammen. Ét barn og én barsel ad gangen. Derfor bør vi holde os til at bekymre os om det, vi kan påvirke. Hvad arbejdsgiveren tænker, kan vi i langt de fleste tilfælde kun påvirke med vores ansøgningsmateriale og i mødet med vedkommende.
Lad os holde os til det.