I fremtiden kommer vi til at arbejde, til vi dør. Vi kan holde 2-3 års pause med løn, mens vi får små børn. Tage et par års folkepension i 40-års alderen og gå på retreat i perioder.
I fremtiden behøver vi ikke kunne lide hinanden som kolleger. Respekten er vigtigere, og arbejdspladser er indrettet som selvledende teams, hvor den overordnede ramme for en leder er at skabe psykologis tryghed for medarbejderne. Hvis vi overhovedet har et fast forhold til én arbejdsplads ad gangen.
I fremtiden betyder familie og relationer mere end arbejdet. Derfor er den gode arbejdsplads indrettet til det hele menneske. Som medarbejdere skal vi indgå i livslang læring og vi kommer til at kræve mere faglighed og mere tid til fordybelse af de chefer, vi samarbejder med. Vi kommer ikke til at spilde vores talent, men til at skabe arbejdsglæde med det i vores arbejdsliv, fordi vi ikke blive forfremmet, men henrykt. Altså rykket hen til ansvar og arbejdsopgaver, der kan henrykke dig.
Ordene er desværre ikke mine, men Anne Skare Nielsens*. Futurist og arbejdsmarkedsrebel! Hun mener, at vi i fremtidens arbejdsmarked oftere kommer til at skabe vores egne drømmejobs i de jobs, vi allerede har. I mange år har danskere haft rekord i jobomsætning. Altså, hvor mange gange vi skifter job i løbet af et år. Den danske model, flexicurity, dagpengesystemet og den slags.
Noget af fremtiden er her allerede. Influencer er et ”rigtigt” job. Flere virksomheder er opmærksomme på, at det ikke handler om kultur og værdier i virksomheden, men mere om respekt og psykologisk tryghed. Enkelte virksomheder har erstattet barnets første sygedag med sygedage efter behov. Fremtidens arbejdsmarked er her allerede; i nogle brancher mere end andre.
Fremtidens arbejdsmarked ændrer også fremtidens jobsøgning. Vi kommer med livslang læring og muligheden for at henrykke os selv til et nyt fagområde til at have mere komplekse faglige profiler. Og virksomhederne skal eksistere i en stadig mere kompleks verden. Derfor er dialogen et redskab, som kommer til at fylde mere i jobsøgning. Den uopfordrede jobsøgning (ikke ansøgning!), hvor vi finder ud af, hvordan vi bedst muligt kan bruge hinanden, vil få mere plads.
Gælder det kun skrivebordsjobs? Det tror jeg ikke. Hvis vi tænker os fremtidens medarbejder, som én der tør på gå opdagelse i sin faglighed, så er det oplagt, at man som medarbejder deler idéerne med sin chef og fx støtter virksomheden i at finde nye kundetyper og opgaver. Den tankegang fungerer lige fint, om der er tale om en VVS’er eller en sekretær.
Er bureaukratiet i det offentlige en hindring? Måske. Men der er allerede initiativer, som påvirker de offentlige arbejdspladser. Vi kan som borgere oprette borgerforslag til politikerne. Sygeplejerskerne og SOSU’erne får allerede nu gode idéer, som implementeres i drift på plejehjem og hospitaler. Ledelsens tilgang til inddragelse kan skabe rum.
Men det kræver noget af os. Ledere såvel som medarbejdere. Nu som i fremtiden.
*Anne Skare Nielsen: https://www.universalfuturist.com/anne-skare-nielsen
