Hvilke praktiske krav skal mit CV og jobansøgning opfylde?
Du bør altid vælge en skrifttype og størrelse, der er professionel, letlæselig og moderne. Og hvad er så det? Du kan både vælge en serif eller sans-serif skrifttype, men sans-serif er lettere at læse på en skærm. Arial, Calibri eller Times New Roman er alle sikre valg, og størrelsen bør ligge på 10–12 pt, mens overskrifter kan være 14-16 pt eller sat med forskellige typografier.
Hold linjeafstanden på 1,0–1,15 for god læsbarhed.
Du bør altid sende din jobansøgning og dit CV som PDF, medmindre der specifikt står i jobopslaget, at du skal bruge et andet format. PDF-formatet sikrer, at dit dokument ser ens ud uanset hvilken type computer eller telefon og hvilket program, det vises på. Og så er der ingen risiko for, at der kan laves ændringer ved et uheld i dit dokument.
Sørg i øvrigt for, at filen ikke er for stor. Det kan den blive, hvis du bruger billeder, farver mm. Under 2 MB er ideelt. Du kan reducere din fils størrelse ved at komprimere billedelementer på forhånd. JPEG-formatet fylder mindre end PNG. Standard skrifttyper fylder mindre end indlejrede skrifttyper i høj opløsning.
Nogle arbejdspladser og systemer kræver, at du uploader dokumenter separat, mens andre eksplicit beder om én samlet fil. Så følger du selvfølgelig instruktionerne. Sørg for at navngive dokumenterne, så det er tydeligt, hvad de indeholder fx ‘Jobansøgning til stilling – dit navn.’ Du kan samle flere dokumenter til en fil via en PDF-merger. Prøv fx én af disse gratis muligheder: Adobe Acrobat eller PDF24 Tools
Det er vigtigt, at du navngiver dine filer tydeligt, f.eks.: Navn_Navnsen_Jobansøgning_Stilling.pdf og Navn_Navnsen_CV_Stilling.pdf
Mange arbejdsgivere ser stave-, kommaterings og grammatiske fejl som tegn på manglende omhu eller dårlig kommunikationsevne, og i konkurrence med mange andre ansøgere kan fejl være afgørende for, om du kommer videre. Når det er sagt, så er dine evner til at stave vigtigere i nogle jobs end andre. Og din eventuelle ordblindhed kan også have sine fordele. Fx er en ordblind matematiklærer dygtig til at inkludere ordblinde skolebørn og indlære på forskellige måder end kun fremfor tekst og skrevne opgaver. Du behøver heller ikke som udlænding i Danmark at stave fejlfrit. Her er det vigtigste, at du bliver forstået, og at du kan skrive, så det passer i den branche, du henvender dig til.
Brug stavekontrollen i det tekstbehandlingsprogram, du bruger, hvis du ønsker en fejlfri tekst eller bed en ven eller en AI om at læse korrektur. Den simple metode er at læse din egen tekst igennem flere gange. Læg den gerne fra dig noget tid og kom tilbage og se på den med friske øjne.
Savner du et svar, så skriv spørgsmålet til os, så vi kan udvide FAQ’en. Skriv til lena@bryderkarriere.dk
Tilbage til FAQ'en

