Hvad skal jeg vide om CV og jobansøgning?

Langt de fleste arbejdsgivere (79%) læser CV’et først. Der er altså al mulig god grund til, at du skal gøre dig umage med dit CV. I øvrigt læser 99% af arbejdsgivere altid CV’et, i sammenligning med 60%, der altid læser jobansøgningen.

Men der er forskel på hvad arbejdsgivere i henholdsvis små og store private virksomheder og det offentlige helst vil modtage. Søger du i det offentlige, ønsker 94% af arbejdsgiverne at modtage både CV og jobansøgning. I det private erhvervsliv ligger ønsket om både CV og jobansøgning på 59% for store virksomheder og 56% for små og mellemstore virksomheder, og sidstnævnte er faldende. Cirka 1/3 af arbejdsgiverne i det private ser altså helst, at du kun sender et motiveret CV (uden jobansøgning).

Vil du være på den sikre side, så send den klassiske pakke med både CV og jobansøgning med mindre, der står andet i stillingsopslaget. Søger du opsøgende hos en virksomhed, hvor der ikke er et stillingsopslag, så gem endelig CV og jobansøgning til efter, du har haft dialog med virksomheden.

Kilde: Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2025, Jobindex, Opsøgende jobsøgning (2025) af Lena Bryder

De fleste arbejdsgivere (80% ifølge Ballisager Rekrutteringsanalyse 2024, 64% ifølge Jobindex) vil gerne have, at du inkluderer et foto af dig selv. Vælg et foto, der er neutralt, professionelt og med smil, lidt eller meget alt efter din personlighed! Det er ok med en selfie eller din teenager bag kameraet, så længe ovenstående er opfyldt.

Du kan også bruge det profilbillede, du har på din nuværende arbejdsplads. Har du en særlig faglig profil, kan du overveje at fotografi, hvor du viser din profil. Er du mediemenneske, ville det fx være et foto af dig i aktion med kamera eller lignende. Du skal sætte billedet på dit CV, og evt. din jobansøgning, men ikke på samtlige sider. 

Nej, du skal ikke oplyse alder, køn eller etnicitet, hverken i dit CV eller jobansøgning. Fokusér på kompetencer, erfaring og resultater. Alt andet er sekundært og faktisk også lovgivet omkring. Forskelsbehandlingsloven fastslår noget helt grundlæggende: Det er kvalifikationerne – og kun kvalifikationerne – der afgør, om en person fx skal tilbydes en ledig stilling eller forfremmes. https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/forskelsbehandling/forskelsbehandlingsloven

Nogle oplysninger kan arbejdsgiver automatisk udlede af året for din første uddannelse og relevante erfaring eller dit navn, men du kaldes til jobsamtale og ansættes pga. kvalifikationer. Desværre er der på dette område et blindt punkt og forskelsbehandling finder sted. Fx har seniorer og danskere med navne langt fra Jensen sværere ved at komme til jobsamtaler end andre. Har du udfordringer med den slags, kan du søge rådgivning hos din fagforening, A-kasse eller en privat karriererådgiver.

Nøglen er at vende din erfaring til en fordel og gøre den relevant for jobbet, samtidig med at du signalerer energi og opdateret viden.

• Fremhæv erfaring i din profiltekst som værdi, ikke som ‘alder’. Fokusér på resultater, ikke antal år. Dårligt: “Jeg har 25 års erfaring…’. Bedre: ‘Jeg har udviklet og implementeret projekter, der har øget effektiviteten med 20 %.’
• Vis, at du er opdateret ved at fremhæve nyeste kompetencer, kurser eller certificeringer. Ikke alt er længere relevant og kan blive i dit brutto CV, men skal ikke med i det målrettede CV.
• Nævn software, digitale værktøjer eller metoder, du mestrer eller er certificeret i. Det signalerer, at du kan arbejde i moderne rammer og sammen med yngre kolleger. Du kan også bruge sætninger som: ’Mit fag har udviklet sig fra at være analogt til at være digitalt, og jeg har fulgt med i udviklingen’.
• Sæt fokus på fleksibilitet og samarbejde i de punktopstillinger, du har under hver ansættelse. Ledelses- og mentor-rolle er ofte attraktivt for arbejdsgivere: ’Jeg kan hurtigt sætte mig ind i nye teams og dele erfaringer uden at dominere.’ Vis, at du er vant til forandring og tilpasning.
• Trim CV’et. Undgå at vise hele arbejdslivet fra 20 år tilbage. Fremhæv de sidste 10–15 år, hvor dine kompetencer er mest relevante og saml tidligere ansættelser i et afsnit for sig uden linjeafstand. Slet også årstal i de tidligere ansættelser og fokuser på opremsning af stillingsbetegnelse og arbejdsgiver samt kompetencer.

Som yngre ansøger har du typisk mindre erfaring, ikke så mange resultater, du kan fremvise og dit netværk er måske begrænset. I stedet skal du fremhæve kompetencer, motivation og læringsparathed frem for alder eller anciennitet.

• Fremhæv konkrete resultater – selv korte jobs, projekter, praktik eller studieprojekter kan vise effekt. Brug tal og eksempler frem for årstal. Fx ‘Udviklede kampagne, der nåede 2.000 studerende’. ’Har jongleret studie og deltidsjob samt frivilligt arbejde og fået et godt resultat ud af dem alle’.
• Vis kompetencer og relevante færdigheder. Fokuser på, hvad du kan bidrage med nu: digitale værktøjer, tekniske kompetencer, kreative metoder, sprog eller specialiserede kurser. Nyuddannede er ofte meget fokuserede på at anvende fagligheden direkte, og det kan være skønt for en daginstitution med en ny pædagog, der går 100% i relationerne. De ved, du kan udvikle dig, og de har brug for relationsarbejdet.
• Signalér motivation og energi – men undgå generiske udsagn som ’jeg er ambitiøs og lærenem’. Giv konkrete eksempler på initiativer, projekter eller engagement. Fx ‘Som frivillig i X organiserede jeg events for 200 deltagere.’
• Fremhæv læring og udvikling. Gør det klart, at du lærer hurtigt og kan vokse i rollen. Brug formuleringer som: ‘Jeg har på kort tid lært at arbejde med (værktøj/metode) og implementere løsninger for teamet.’ Eller ’Jeg har igennem studietiden lært at lære hurtigt og vokse ind i en faglighed. Det vil jeg fortsætte med hos jer.’
• Skab troværdighed med anbefalinger og projekter. Hvis muligt, inkluder referencer, projektresultater eller en portfolio.

Der er ikke krav om, at du skal oplyse din alder. Mange vælger at undlade det for at undgå eventuelle fordomme, uanset om du er yngre eller ældre. Selvom det i Danmark er ulovligt for arbejdsgivere at diskriminere på baggrund af alder, betyder det ikke, at fordommene ikke findes. Overvej derfor, hvad der fremmer din jobansøgning bedst.

• Hvis du er ung: Hvis du er nyuddannet eller har begrænset erhvervserfaring, kan det være relevant at fremhæve din uddannelse, praktikforløb, opgaver eller frivilligt arbejde, så din erfaring får lidt mere pondus. Vi opøver kompetencer i mange af livets arenaer, også selvom vi ikke har fået løn for det hele.
• Hvis du er ældre: Hvis du har mange års erfaring, kan du fokusere på specifikke relevante erfaringer og kompetencer i stedet for at tage alt med. Lad din erfaring tale. Det kan du gøre ved at skrive fx ‘Over 20 års erfaring indenfor udvikling af undervisningsforløb for tosprogede børn’.

Hvis du er nyuddannet, ønsker at skifte branche eller af andre grunde mangler direkte erhvervserfaring, skal du finde frem til dine overførbare færdigheder. Tag et kig på dine projekter, studiearbejde, kurser, frivilligt arbejde eller personlige projekter. Det afgørende er ikke, hvor erfaringen kommer fra – men at du kan vise, hvad du har gjort, og hvad det førte til.

Har du fx ikke haft et formelt projektlederjob, men har koordineret en studiecafé, planlagt et event eller drevet et gruppeprojekt, kan du beskrive det med fokus på ansvar og resultat. Vær konkret og handlingsorienteret. I stedet for at skrive ’lærenem og struktureret’ kan du skrive ’Planlagde og gennemførte frivilligt arrangement for 120 deltagere og stod for budget og koordinering.’

Dit CV skal vise, hvad du har arbejdet med, mens jobansøgningen skal forklare, hvorfor det betyder noget for virksomheden. Eller sagt på en anden måde: CV’et handler om fortiden og jobansøgningen handler om fremtiden. Derudover er sproget i en ansøgning prosa – altså flydende tekst og fulde sætninger – mens sproget i et CV er opremsninger og punktopstillinger.

Du må selvfølgelig gerne henvise til din erfaring i jobansøgningen, men beskriv og eksemplificer i stedet for at gentage. En gentagelse er: “Jeg har arbejdet som projektleder i 5 år, hvor jeg har haft ansvar for…”. Det ved arbejdsgiver allerede, for de er sandsynligvis lige blevet færdige med at læse dit CV. I stedet kan du eksemplificerende skrive: “I søger en profil, der kan skabe fremdrift i komplekse projekter. Det har jeg konkret gjort ved at…”.

Når du sender en uopfordret jobansøgning, er det vigtigste at finde en person med ansættelseskompetence at stile den til, så din jobansøgning ikke ender i en generel mailboks.

Hvis det er et mindre firma med under 50-60 medarbejdere, skal du altid tage fat i direktøren. Det er direktøren, der designer virksomhedens visioner og har beslutningskompetence i forhold til jobansøgninger. Ofte ejer direktøren også virksomheden og har de økonomiske midler til at ansætte dig.

Kontakter du et større sted, kan det være afdelingslederen eller teamlederen, du skal have fat i. Men vær opmærksom på, om de har ansættelseskompetence. Det kan du finde ud af på flere måder. Den mest oplagte og høflige måde er at ringe og spørge en anonym medarbejder, for eksempel i receptionen eller kundeservice. De har ikke noget i klemme i forhold til din henvendelse og vil typisk kunne dirigere dig i retning af den rigtige person. Dog har nogle virksomheder stramme regler for, hvem receptionen må udlevere kontaktoplysninger på, eller de kan have til opgave at skærme chefer mod henvendelser.

HR er sjældent den rette indgang til en virksomhed, medmindre du søger arbejde i en HR-afdeling eller de har opslåede stillinger. HR administrerer rekrutteringsprocesserne, men de er sjældent sat i verden for at være visionære på virksomhedens vegne eller tage imod uopfordrede henvendelser. Derfor kan det være en fordel at gå udenom HR og i stedet henvende sig direkte til en beslutningstager.

Sådan finder du navnet:

• Tjek virksomhedens hjemmeside under ’Om os’, ’Kontakt’ eller ’Ledelse’.
• Søg på LinkedIn efter relevante titler og virksomhedsnavnet.
• Ring og spørg i receptionen om den rette kontakt.

Hvis du ikke finder et navn, så skal du finde en relevant afdeling i stedet.

AI er blevet en rigtig god assistent i dit arbejde med at udforme CV og jobansøgning. Den kan også hjælpe med alt lige fra at identificere nøgleordene i et jobopslag, omskrive erfaringer, så de matcher kravene, give feedback på dine egne formuleringer og hjælpe dig med at lave en ATS-venlig opbygning, så du ikke sorteres fra automatisk. Sidder du fast i en formulering, du ikke er tilfreds med, så bed AI om alternativer, indtil du er tilfreds.

Lad aldrig AI skrive det hele. Man skal kunne se din personlige stil. Mange arbejdsgivere mener, at de kan identificere AI-genererede jobansøgninger, og at det trækker gevaldigt ned i deres vurdering af ansøgeren.

Jobindex har skrevet en god artikel om hvordan du kan bruge AI i din jobsøgning

AI kan også være en god hjælp, når du skal researche på en branche eller en bestemt virksomhed.