Der er mange tendenser på arbejdsmarkedet for øjeblikket, som individualiserer ansættelserne.
Faglige forbund har igennem en årrække mistet medlemmer. Vi ser statslig indblanding i det, der tidligere har været forbundenes ansvar. Da fagbevægelsen blev grundlagt i 1870’erne, blev nedsættelse af arbejdstiden et hovedmål. I år 1900 lå arbejdstiden på 60 timer om ugen fordelt på syv dage om ugen året rundt.
Nu arbejdes der flere steder med fire dages uge og andre fleksible forhold. Selvom mange under Corona længtes tilbage til ”almindelige” tilstande, voksede trenden omkring det hybride arbejde.
Det går stærkt for øjeblikket med nye barselsregler fra EU og danske regler om udvidet barsel til flerlingeforældre samt lokale aftaler, der dropper ordninger som barnets første sygedag og blot giver medarbejdere de sygedage, de har brug for, indtil deres børn er raske. Med løn!
Andre medarbejdergoder er massage, årlig influenza-vaccination, motionsabonnement, rabatter på sommerhusleje, sundhedsforsikring, 6. ferieuge, flextid og hjemmearbejde.
Men en god opsigelse. Hvad nu, hvis den var et medarbejdergode på lige fod med pension og frugtordning?
Jobomsætningen i Danmark er høj, fordi den danske flexicurity-model sikrer et økonomisk grundlag for den, der siger op eller bliver sagt op. Derfor vil de fleste opleve at blive opsagt en eller flere gange i løbet af deres liv.
Jeg synes, det er interessant, at virksomheder bruger mange penge på at vedligeholde medarbejderne, MENS de er ansat, for så at slippe dem, EFTER de er sagt op.
Især med tanke på, at rigtig mange jobs besættes via netværk. Man har som virksomhed brug for gode ambassadører, og hvilken bedre ambassadør end en fyret medarbejder, der stadig er positiv overfor arbejdspladsen? Måske ikke i den første tid efter fyringen, men senere.
En god opsigelse kunne bestå af en personlig samtale med nærmeste chef/chefer, FØR man orienteres om opsigelsen på skrift. Tid sat af til at aftale, hvordan resten af tiden i virksomheden skal forløbe. Mulighed for at bruge 1 dags arbejdstid om ugen med løn på jobsøgning.
Det ville også være trygt, hvis der ansigt til ansigt aftales, hvilke opgaver der skal gøres færdige og hvilke, der skal forlades, samt hvem man skal overdrage til og hvornår.
Alle fyrede ville have gavn af et forløb hos en ekstern. Det kaldes outplacement og giver den fyrede en neutral ramme for overgangen til noget nyt.
Til sidst er det vigtigt med en plan for medarbejderens sidste dag, så det ikke bliver en fesen omgang, hvor chef og kolleger ikke når at sige farvel på grund af møde eller lignende.
Ved at give fyrede medarbejdere end håndsrækning til at komme hurtigt videre, bliver man som virksomhed husket som ”ordentlig”. Måske sparer virksomheden endda på lønudbetalingerne, fordi den fyrede hurtigt går i nyt job.
Den gode opsigelse kan i fremtiden være et medarbejdergode, som støtter mennesker i at holde balancen igennem arbejdslivet. Det ville jeg hellere have i min kontrakt end en frugtordning!
