Du skal have lov til at nyde din barsel, selvom du har været ledig op til barslen. At få børn er en familieopgave og faktisk også en samfundsopgave. Nogen skal jo løse den opgave. Og det gør vi så sammen som forældre og samfund.
Så selvom det kan være svært at acceptere, at du trækker stikket fra ledighed, så gør det alligevel. Ledighed og barsel kan godt fungere sammen, selvom det kan føles som om, man bevæger sig endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Læs mere her, hvis du er interesseret i det emne.
Når du er jobsøgende, arbejder du
Jo, det gør du faktisk. Du skriver ansøgninger, du skaber relationer, du udvikler nogle kompetencer. Når du går på barsel, holder du op med at arbejde (med at søge job). Og så skal du og andre omkring dig helst holde kaje med jobsøgning i en periode. For der skal være tid til at fokusere på det, barslen er til for: den dybe og nære relation til barnet og barnets velbefindende og udvikling.
I den sidste del af en barsel kan man så begynde at tænke tankerne igen. Men det er sundt for dig og barnet, uanset om det er i barnets første tid eller længere fremme, at I koncentrerer jer om det tilknytning, udvikling og alle de andre livsændrende ting, der foregår før, under og efter en fødsel.
Vi kan jo alligevel ikke lade være med at tænke over, hvor vores liv bevæger sig hen, når vi får børn. Så tankerne om arbejdsliv, ledighed og barsel skal nok få rigeligt med plads. De skal blot ikke have lov til at stresse din barsel. Og det er ikke kun din opgave, men også din partners og din families opgave at bakke op om, at du kan have en rolig barsel.
Så – ro på. Sæt farten ned. Lev i nuet og and all that jazz! Det er et mirakel, at kvindekroppen kan gro og sætte børn i verden. Og alle der har været i den lille boble, der skabes i hverdagen med et lille barn ved, at det mirakel tager den tid, et mirakel skal tage.