Specialdesignede forløb

Bryder Karriere skaber specialdesignede forløb for beskæftigelsesbranchen, konsulenthuse, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Du er også velkommen, hvis du hører til i en anden branche.

Kontakt mig for mere information

Idéer til specialdesignede forløb

Forløbene indeholder stort set altid facilitering eller undervisning samt personlig feedback eller feedback i grupper, da jeg ikke bryder mig om at være et “one hit wonder”. Kursisterne får langt mest ud af ny viden, hvis de arbejder med det hands on og får feedback, så det nye så vidt muligt mestres efter endt forløb. Emnerne kan være:

  • Basal jobsøgning for uerfarne jobsøgere
  • Brancheskift
  • CV og ansøgning
  • Fra offentlig til privat
  • Fremtidens jobsøgning
  • Få de innovative idéer frem
  • Gode formuleringer
  • Iværksætter – udvikl din forretning
  • Jobsøgning 50+
  • Jobsøgning for dimittender
  • Jobsøgning for yngre kvinder
  • Kompetenceafklaring
  • LinkedIn
  • Netværk
  • SMV’er – små og mellemstore private virksomheder
  • Tabt arbejdsfortjeneste og retur til job
  • Transitioner i arbejdslivet
  • Opsøgende jobsøgning

Har du idéer til andre emner, du gerne vil skabe et samarbejde om, så tag kontakt. Jeg siger fra og henviser til andre, hvis jeg ikke selv kan løse opgaven.

Kontakt mig her

Afholdte forløb

Forsiden fra oplægget Bliv en skarp jobsøger som laves for GL

Bliv en skarp jobsøger

Basiskursus i ansøgning, CV og jobsøgningsstrategier for gymnasielærere i job, der ønsker et job- eller brancheskifte, via deres fagforening Gymnasieskolernes Lærerforening, GL. 4 årlige kurser, der hver indeholder 2,5 timers online kursus for op til 50 deltagere samt 1½ times individuel feedback på ansøgningsmateriale i grupper 3-4 uger efter.

oplæg KPIC om virksomhedspraktik

Opsøgende jobsøgning til virksomhedspraktik

1 times oplæg og debat om tilgange til jobsøgning for ledige kursusdeltagere, der som afslutning på et kursus gennem konsulenthuset KPI Communications skal finde en virksomhedspraktik indenfor digital markedsføring i en virksomhed.

forsiden fra et oplæg for IBA, Kolding, om uopfordret jobsøgning

Opsøgende jobsøgning for 1½ års proff.BA-overbygning

3 timers klasseundervisning med teori, øvelser, gruppearbejde og debat for næsten færdiguddannede studerende på 1½ års professionsbacheloroverbygning hos IBA – International Business Academy/Erhvervsakademi Kolding.

en forside fra et oplæg for powerjobsøgerne i 2023

Brancheskifte

2 timers oplæg om brancheskifte for mennesker midt i livet hos PowerJobsøgerne Grenaa og Aarhus. Tematikkerne er både opsøgende jobsøgning, at sætte jobsøgningen fri, at kunne oversætte sine kompetencer, jobsøgningen som en kompetence i sig selv og mere til.

forsiden fra et specialdesignet forløb, et oplæg om tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste før, under og efter

1 times webinar for ca. 150 deltagere i samarbejde med foreningen Levs socialrådgiver om jobsøgning efter at have været kortere eller længere tid – ofte år – på den økonomiske kompensationsordning for løn kaldet tabt arbejdsfortjeneste.

Forside for oplæg for Senior Erhverv om opsøgende jobsøgning

Opsøgende jobsøgning og uopfordrede ansøgninger

2 timers oplæg med definitioner, øvelser og debat om opsøgende jobsøgning – herunder den uopfordrede ansøgning – for seniorer via SeniorErhverv Aarhus.

forsiden af et oplæg om at være karriereforældre og samtidig ønske at have en forælderkarriere

Karriereforældre / forældrekarriere

1,5 times online oplæg for medlemmer af Akademikernes A-kasse om den svære balance mellem det at have en karriere og også gerne ville være sammen med sine børn. Træf valg, forhold dig til konsekvenserne og undgå den evige dårlige samvittighed overfor både børn og arbejdsgiver.

Det siger andre …

Sine-Roenberg-Hansen-GL

Sine Rønberg Hansen
Konsulent Gymnasieskolernes
Lærerforening
24-1-2024

“Lena kører virtuelle kurser for GL, hvor hun på 2½ time med højt tempo, dyb indsigt og gode værktøjer hjælper vores medlemmer med at få lavet skarpt og målrettet ansøgningsmateriale. Kurserne får altid gode evalueringer med vægt på Lenas formidlingsevne, autoritet og viden – og ikke mindst på at de hjælper vores medlemmer videre i jobsøgningen.

Vi anbefaler også Lena som karrierevejleder til de af vores ledige medlemmer der søger målrettet mod SMV’er. Dialogen, samarbejdet og ’tilskæringen’ af kurserne foregår effektivt og ‘to-the-point’ og alle aftaler bliver overholdt, ligesom Lena bidrager med sparring og udvikling. Jeg kan på det varmeste anbefale Lena.”

Mette Becker

Mette Becker
Underviser og udviklingskonsulent
Jobcenter Randers
31-10-2022

“Med mit kendskab til Lena Bryder vurderer jeg hende som en meget professionel, nytænkende og opfølgende person, hvilket er en kæmpeforce i arbejdet med jobsøgende.

Louise Sverdrup

Louise Sverdrup
Facilitator
Powerjobsøgerne
26-2-2022

I går havde Powerjobsøgerne Norddjurs besøg af karriererådgiver Lena Bryder. Det var et foredrag med både vidensdeling, cases, eksempler og dialog, og der var tyngde og fremdrift i Lenas ord 💪

Tusind tak til Lena Bryder for et tjekket, skræddersyet foredrag. Hun kan sgu sit kram😊

Book et uforpligtende møde

Er du interesseret i karriererådgivning som konsulentydelse, stiller jeg gerne op til et uforpligtende møde.
Sammen afklarer vi, om vi kan skabe et samarbejde til gavn for de mennesker, der færdes hos jer.
 
Ring til mig i dag på tlf. +45 30 41 14 71
eller skriv til mig på mail lena@bryderkarriere.dk