Karriererådgivning som konsulentydelse
Bryder Karriere skaber specialdesignede forløb for beskæftigelsesbranchen, fagbevægelsen og uddannelsesinstitutioner.
Forløbene indeholder stort set altid en art undervisning samt personlige samtaler eller feedback i grupper. Emnerne kan være uopfordret jobsøgning trin for trin, brancheskift, kompetenceafklaring, basal jobsøgning for uerfarne jobsøgere, ansøgningsmateriale, at skrive sig udenom “det svære jeg”, LinkedIn, små og mellemstore private virksomheder (SMV), netværk og overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked/fra job til job.
Bryder Karriere tilbyder også at undervise og rådgive ud fra jeres koncept som freelancer eller deltidsansat. At supplere den daglige drift med karriererådgivning som konsulentydelse giver både økonomisk og fagligt et fleksibelt råderum.
I kan læse mere om tilgangen og den personlige stil her og se andre B2B-kunder her.
Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne
H.N. Andersen, 1852-1937, direktør i Det Østasiatiske Kompagni
Det siger rådgiverne…

Tabita – underviser og udviklingskonsulent Randers Kommune, 31-10-2022
“Lenas flotte produkt om uopfordret jobsøgning er informativt, professionelt og virkelig godt!”

Mette – underviser og udviklingskonsulent Randers Kommune, 31-10-2022
“Med mit kendskab til Lena Bryder vurderer jeg hende som en meget professionel, nytænkende og opfølgende person, hvilket er en kæmpe force i arbejdet med jobsøgende.“
Det siger kunderne…

Anne Cathrine, 9-8-2017
“Fra mit faglige netværk kender jeg Lena Bryder som en initiativrig, nysgerrig og målrettet fagperson. Hendes netværkskompetencer rækker vidt. Hun er ypperlig til at sparre og har sikret mig min næste ansættelse.”

Lone, 28-8-2018
“1 times sparring med Lena og verdenen åbnede sig med konkrete arbejdsopgaver og en fornyet tankegang, som gjorde forskellen for at komme videre efter 1 år på barsel efterfulgt af 1 års ledighed. 3 uger efter landede jeg en jobaftale, skabt på baggrund af de redskaber, jeg fik med mig den dag. Jeg turde tro på egne evner og kunne formulere hvad jeg kunne tilbyde – den største rus var, at jeg samtidig måtte takke nej til et andet jobtilbud. Hvad gjorde forskellen? Lenas måde at vende tingene på, gøre dem konkrete og brugbare. Ikke alt muligt udenomssnak eller kun se det positive i al ting. Lena er direkte og konkret, hvilket var befriende.”
Eksempler på produkter
Uopfordret jobsøgning 50+
Seniorer oplever stadig at blive valgt fra i jobsøgning på grund af alder og en forventning om, at de er dyr eller ufleksibel arbejdskraft. Men faktum er, at seniorer har mange fordele, fordi de ikke længere har syge småbørn samtidig med, at de har stor erfaring.
Uopfordret jobsøgning passer derfor rigtig godt til denne gruppe.
Inspiration til medarbejderne
Ønsker I at blive inspireret omkring det uopfordrede som strategi i jobsøgningen, som kan skabe flere resultater hos jeres ledige, borgere eller medlemmer?
Vi planlægger sammen et kursusprogram, der passer til jeres udfordringer med emnet eller ønsker om implementering i det daglige.
Ny i jobsøgningen – nyuddannede
Mange nyuddannede udnytter ikke deres muligheder fuldt ud, når det gælder jobsøgning. De søger udelukkende opslåede stillinger og ser ikke det store potentiale, der ligger i at arbejde strategisk med netværk, i at søge job uopfordret og i at se bredere ud i arbejdsmarkedet end blot til den branche, de fleste med den samme uddannelse arbejder i.
Til jeres ledige, borgere eller medlemmer kan I vælge mellem kurser med fysisk fremmøde eller online, videokursus i uopfordret jobsøgning eller abonnementer. I kan desuden altid henvende jer angående et specialdesignet forløb, der passer til netop jeres målgruppe.
Overgangen fra studieliv til arbejdsliv
Som et supplement til gennemførselsvejledningen kommer overgangsvejledningen.
Uddannelsesinstitutioner måles på deres beskæftigelsesgrad, og studerende oplever ofte et stort skifte mellem det at være studerende til at skulle være jobsøgende, ledig eller ny i job. Overgangsvejledning sætter fokus på at håndtere jobsøgning selvstændigt og kan indeholde viden om netværk og LinkedIn og de forskellige muligheder, som følger med forskellige typer jobsøgning.
Uopfordret jobsøgning trin for trin
4 dages kursus med fysisk fremmøde samt ½ times telefonisk opfølgning 14 dage efter kurset for alle deltagere.
3 timer pr. dag med konkret trin-for-trin forløb og øvelser, som skal løses. Max. 12 kursister pr. kursus.
Målet er, at deltagerne lærer selv at åbne døren til arbejdspladserne ved at opsøge viden og netværk.
Målgruppe: dagpengeberettigede og jobparate ledige.
Foredrag: brancheskifte fra offentlig til privat
Kom og hør en personlig fortælling om, hvordan man kan skabe et skifte i sit arbejdsliv.
Vi vil alle møde forhindringer i vores arbejdsliv. Ingen går snorlige igennem et helt liv. Så hvordan navigerer vi i kriser, uddannelser og erfaringer, når vi skal skifte job?
Mød Lena Bryder, der efter 9 år indenfor offentlig vejledning og undervisning inkl. barsler og ledighed skiftede til det private erhvervsliv.
Book et uforpligtende møde
Er du interesseret i karriererådgivning som konsulentydelse, stiller jeg gerne op til et uforpligtende møde, så vi sammen kan afklare, om vi kan skabe et samarbejde til gavn for de mennesker, der færdes hos jer.
Ring til mig i dag +45 30 41 14 71
eller skriv lena@bryderkarriere.dk
